Lisegården tilbyder dig at slappe af i opholdsstuer, billard-stue, pejsestue eller TV-stue – med musikanlæg og egen bar. Vi har en dejlig have med bl.a. pétanque-bane og vores gæster er velkomne til at benytte haven til aktiviteter samt undervisning.

Det er muligt at låne mountainbikes som frit kan benyttes til at udforske den omkringliggende natur.

Derudover lægger naturen, skoven og stranden ved Liseleje op til et utal af aktiviteter, hvor omgivelserne spiller aktivt med i arrangementet. Teambuilding, Walking Rally, Orientering – alt er muligt i området. Nedenfor er et udpluk af velegnede aktiviteter tæt ved Lisegården:

Golf, Tennis, Ridning og tursejlads på Arresø

Lisegården ligger få minutter fra den smukke 18-hullers golfbane i Asserbo. Læs mere på www.agc.dk.

Ved Melby Skole, to kilometer fra Lisegården, er anlagt tennisbaner, og der er desuden mulighed for leje af gymnastiksal. Endelig samarbejder Lisegården med Slettebjerggård Ridecenter i Hundested, der tilbyder ridearrangementer med instruktør – indendørs eller udendørs.

I forårs- og sommersæsonen stævner turbåden “Frederikke” ud på Danmarks største sø, Arresø. Der er mulighed for at arrangere særlige sejladser for grupper. Se mere www.msfrederikke.dk

Enestående naturområde

Nytår 2004 åbnedes det enestående og uberørte naturområde omkring Melbylejren i Liseleje/Asserbo for offentligheden. Det vidtstrakte område giver uanede muligheder i rekreativ og kreativ forstand.

Eksterne leverandører af indhold

Lisegården ejes af Københavns Gestalt Institut, som bl.a. underviser i: Kompetenceudvikling af lederskab, Kurser og foredrag. Vi kan derfor tilbyde forslag til kvalificeret indhold til f.eks. teambuilding, coaching og personaleudvikling. Kontakt Lisegården for henvisninger eller læs om Københavns Gestalt Institut her